Blog
Er bambustøj miljøvenligt?
Bæredygtighed står højt på dagsordenen hos mange i dag, og miljøvenlige tiltag er på alles læber. Dette gælder også indenfor tekstilproduktion, hvor forbrugerne i tiltagende grad stiller krav til det, de køber. Bambusplanten er miljøvenlig i sig selv, og derfor er bambustøj også blevet mere populært de senere år. Mange stiller derfor spørgsmålet: Er bambustøj miljøvenligt? Få svaret her.
Bambustøj og miljø – hvordan fremstilles bambustøj?
Den måde, tekstiler produceres på, har stor indflydelse på, om de kan betragtes som miljøvenlige. Første skridt i fremstillingen af bambustøj er plantningen er bambussen, og den kræver minimal vanding og ingen gødning og pesticider. Planten er enormt hårdfør og kan overleve både tørke og oversvømmelse i længere perioder. Bambusplanter vokser primært i Asien, og Kina er verdens største eksportør og producent.
Herefter skal bambusplanten høstes. Da bambus er den mest hurtigtvoksende plante på jorden, der kan nå sin fulde højde på kun få måneder, er det muligt at høste bambus på den samme jord flere gange om året. Bambussen spreder sig selv hurtigt og naturligt, og der er derfor ikke behov for at plante nye marker samme sted.
Selve forarbejdningen af bambus til bambustøj starter med, at den hakkes i mindre stykker for at fremstille en fin træmasse. Denne træmasse lægges i blød for at ekstrahere cellulosen, så det kan omdannes til ark, og dernæst anbringes cellulosen i en opløsning af natriumhydroxid og vand for at blødgøre fibrene.
Når fibrene er blødgjort, skal de tørres, så de kan adskilles og bruges til at spinde i tråde. Trådene bliver derpå snoet sammen for at danne garn. Dette garn bliver til sidst vævet til bambusstof og brugt til at lave diverse tekstiler af – eventuelt i kombination med andre typer garn som uld og bomuld.
Er bambustøj godt for miljøet?
Bambustøj kan være et bæredygtigt valg, da bambus som råmateriale vokser enormt hurtigt og kræver minimal vanding og gødning, og samtidig kan det dyrkes i større mængder end andre planter, der anvendes til tekstiler. Bambus er desuden en bionedbrydelig råvare, som sætter et meget lille klimaaftryk på kloden, når det skal bortskaffes. Bambusplanten er derfor i sig selv miljøvenlig og en grøn ressource, som flere og flere får øjnene op for.
Det er dog vigtigt at bemærke, at bambustøj ikke altid er 100 % miljøvenligt. Processen med at omdanne bambus til tekstiler kan involvere kemikalier og vandforurening, og transporten af tøjet fra fabrikken til butikken kan også bidrage til CO2-udledning. Derfor kan det være vigtigt at undersøge, hvilken produktionsmetode der er anvendt, og hvor tøjet er produceret, inden man køber bambustøj. Her er det vigtigt at undersøge, om producenten træffer bæredygtige valg i produktionen af deres bambustøj for at sikre, at bambustøjet både er skånsomt for miljøet og for den, der skal bære tøjet.
Køb miljøvenligt bambustøj hos Audace Copenhagen
Hos Audace Copenhagen er vi meget optaget af bæredygtighed, og det gælder både i forhold til materialevalg og produktionen af vores bambustøj. Bambustøj fra Audace Copenhagen er derfor produceret bæredygtigt i Europa, og vores certificerede og godkendte bambusmaterialer er i højeste kvalitet. Det kan du både se og mærke, for vores t-shirts og hoodies føles utroligt bløde og behagelige, og de er stadig flotte efter mange vaske.
Vi kombinerer vores eksklusive bambusmaterialer med økologisk bomuld og elastan for at skabe en optimal bæredygtig kombination, der sikrer komfort, åndbarhed og holdbarhed ud over det sædvanlige.
Den bæredygtige vision hos Audace Copenhagen handler også om designet. Vi mener, at “less is more” – og derfor har vi fjernet alt unødvendigt fra vores styles såsom snore og lommer på hoodies. På den måde mindsker vi brugen af materialer, der resulterer i tidløst og eksklusivt bambustøj, som skaber mindre forbrug.
Bambustøj – fordele og ulemper
Bambustøj har de senere år vundet mere og mere indpas. Først som undertøj og til tekstiler som sengetøj og duge, men nu også som det bærende materiale til modetøj såsom t-shirts, hoodies og meget mere. Men hvad er bambus for et materiale? Og hvilke fordele og ulemper er der ved bambus? Bliv klogere her.
Hvad er bambus for et materiale?
Mange tænker på bambus som noget, pandaer spiser, eller måske går associationerne mere i retning af bambusmøblerne i bedstemors udestue med tilhørende blomstrede hynder. Men bambus er meget mere end det. Bambus er et meget alsidigt materiale, som kan anvendes til alt fra pandamad til kurvemøbler og tøj i højeste kvalitet.
Kort fortalt er bambus en type af græs, der er kendt for sin hurtige vækst og evne til at tilpasse sig forskellige klimaer og jordbundsforhold. Der findes mange forskellige arter, og det er særligt almindeligt i tropiske og subtropiske områder rundt omkring i verden. Det er et stærkt og holdbart materiale, som mange efterhånden har fået øjnene op for til alverdens forskellige formål.
Vi har samlet nogle af de primære fordele og ulemper ved bambustøj herunder.
Fordele ved bambustøj
Der er mange fordele ved bambustøj. Vi fremhæver blot nogle af dem her:
Et bæredygtigt valg
Bambus er i sig selv en bæredygtig plante, fordi den kræver minimal vanding og ingen gødning eller pesticider, og den er derfor blandt de mest bæredygtige ressourcer, vi har. Det er derudover den hurtigst voksende plante i verden, som kan vokse helt op til en meter om dagen. Det er derfor muligt at dyrke langt mere bambus end andre planter egnet til tekstil på samme mængde jord. Bambus er tilmed bionedbrydeligt og påvirker derfor heller ikke miljøet negativt, når det skal bortskaffes.
Antibakterielt
Bambustøj har den store fordel, at det er antibakterielt og bakteriehæmmende. Det vil sige, at bakterier har dårlige betingelser for at overleve i bambustøj. Du får derfor en let og frisk fornemmelse hele dagen.
Åndbart og temperaturregulerende
Bambus er ideelt til både hyggetøj, træningstøj og pænt tøj til hverdagsbrug, fordi det er super åndbart og temperaturregulerende. Disse kvaliteter får dig godt og tørt igennem dagen – uanset om du skal på arbejde, løbe en tur eller slappe af derhjemme. De temperaturregulerende egenskaber betyder også, at du er sikret en behagelig temperatur hele året rundt.
Høj komfort
De bløde bambusfibre er en fornøjelse ud over det sædvanlige at mærke mod huden. Det er bare komfort på et meget højt plan. Bambustøj har desuden en udpræget fleksibilitet, som ikke hæmmer den frie bevægelighed. Tøj i bambus er tilmed også allergivenligt, så det er godt for mennesker med hudirritationer samt børn med sart hud.
Holdbarhed
Bambustøjs holdbarhed er virkelig eminent. Det kan holde til mange vaske, uden det bliver slidt at se på, og uden syningerne vrides skæve. Det holder desuden godt på farven, så din sorte t-shirt ikke bliver grå efter få vaske.
Ulemper ved bambustøj
Selvom der klart er flest fordele ved bambustøj, er der også nogle få ulemper ved bambustøj:
Mindre udvalg
Bambus som materiale til tøj er endnu ikke så udbredt som eksempelvis bomuld og uld, og derfor er udvalget endnu lidt mindre. Du kan derfor ikke frit vælge forskellige design, mærker og prisklasser, og det er langt fra alle butikker og webshops, der tilbyder bambustøj.
Pris
Bambustøj kan være dyrere end traditionelle tekstiler som bomuld, fordi det endnu ikke er så udbredt, men du får til gengæld rigtig meget kvalitet for pengene.
Kompleks produktion
Det kan være ret komplekst at få produceret bambustøj. Det skyldes, at produktionen kræver specialudviklede maskiner og processer, som skal sikre produkter af høj kvalitet.
Grundlæggende kan man sige, at der er langt flere fordele ved bambustøj, end der er ulemper. De bæredygtige og komfortmæssige kvaliteter opvejer uden tvivl de få ulemper, der træder i baggrunden.
Bambustøj fra Audace Copenhagen – holdbarhed, design og komfort i særklasse
Hos Audace Copenhagen har vi taget ulemperne ved bambustøj og gjort det til fordele.
Det snævre udvalg af bambustøj har motiveret os til netop at tilbyde et bredt sortiment af herretøj i bambus, som kombinerer design, komfort og kvalitet. Vores udvalg rummer tidløse basisstyles, som kan anvendes til enhver anledning.
Vores produkter kombinerer desuden den luksuriøse følelse med skarpe priser, og du får enormt meget kvalitet for pengene. Vores bambustøjs holdbarhed og tidløse design gør ligeledes, at du ikke behøver at købe nyt tøj hver sæson, fordi det holder sig pænt og aktuelt længe.
Til sidst har vi forfinet produktionen af bambustøj, og vi har en bæredygtig produktion i Europa, hvor vi kun anvender certificerede og godkendte bambusmaterialer til vores tøj. Det er din sikkerhed for, at du får bambustøj i den allerbedste kvalitet og med omtanke for miljøet.
Audace Copenhagen – “Mærk forskellen”.
Bambus vs. bomuld
Bambus og bomuld er begge populære valg, når det kommer til tekstiler til eksempelvis tøj, men de har mange forskellige egenskaber, der gør dem velegnede til forskellige formål. Er du i tvivl om, hvorvidt du bør vælge bambus eller bomuld? Begge materialer har mange gode kvaliteter, og du kan læse mere om deres fordele og ulemper lige her.
Skal jeg vælge tøj lavet af bambus eller bomuld?
Når du som forbruger skal købe nyt tøj, er der mange aspekter at overveje. Design, pris, komfort og ikke mindst materiale. Nogle gange kan materialet blive nedprioriteret til fordel for designet eller måske prisen, men du gør dig selv en tjeneste ved at have høje forventninger til materialevalget. Det kan nemlig gøre en verden til forskel i forhold til komfort og holdbarhed.
Bambus og bomuld er gode materialer til tøj, fordi det er naturlige materialer, som føles bløde og behagelige mod huden. Læs mere om materialerne herunder.
Bomuld
Bomuld er naturfibre, som kan dyrkes på mange forskellige slags jorde og kræver minimal brug af pesticider. Bomuld er også blød, åndbar og hypoallergen, hvilket vil sige, at det har et meget lidt allergifremkaldende potentiale. Du kan med fordel vælge økologisk bomuld, som er ekstra bæredygtigt og skånsomt for både miljøet og de mennesker, der dyrker og høster bomulden.
Bomuld har de ulemper, at det har tendens til at være langsomt tørrende og ikke særligt varmeisolerende, hvilket dog kan være en fordel i de varme måneder.
Bambus
Bambus er verdens mest hurtigtvoksende plante, der kan nå sin fulde højde på kun få måneder. Det er også en bæredygtig ressource, da det ikke kræver nogen pesticider eller gødning for at vokse. Bambus er ligesom bomuld hypoallergen, hvilket gør det velegnet til personer med følsom hud. Tekstiler lavet af bambus er holdbare, bløde og glatte og har god åndbarhed. Bambus er også et godt valg til dem, der søger bæredygtige tekstiler pga. den skånsomme produktion. En ulempe ved bambus er, at udvalget af tøj og andre tekstiler i bambus endnu ikke er så udbredt som fx bomuld.
Både bambus og bomuld er velegnet til tøj, håndklæder og sengetøj, men bambus kan være det bedste alternativ for personer med følsom hud eller dem, der søger en ekstra blød og glat tekstur og lang holdbarhed. Bomuld er imidlertid ofte billigere og lettere at finde i butikkerne. Begge tekstiler er bæredygtige valg, hvis man vælger økologisk bomuld, men det er vigtigt at undersøge producenten og deres bæredygtige praksis, før man køber tekstilerne.
Bambus vs. uld
Der findes mange forskellige slags uld, herunder ren uld, kashmir og merinould, som er blevet særligt populært de senere år. Uld er kendt for dets isolerende, åndbare og temperaturregulerende kvaliteter, som gør det til et lækkert materiale til alt fra tøj til tæpper og plaider.
Uld stammer som udgangspunkt fra får og lam, men eksempelvis kashmir og alpakauld stammer fra hhv. geder og alpakaer.
Hvis du overvejer, om du skal vælge bambus eller uld, er der flere aspekter at tage med i overvejelsen. Uld er blandt andet et materiale, som kan krympe i vask, det er ikke udpræget elastisk, og så kan nogle uldtyper kradse på huden. Bambus kan omvendt holde til mange vaske uden at ændre form eller størrelse, og så er det blødt og komfortabelt at have på.
Bambustøj i højeste kvalitet hos Audace Copenhagen
Hos Audace Copenhagen laver vi stilsikkert bambustøj til mænd i højeste kvalitet, uden der er gået på kompromis med designet. Bambusmaterialet er blødt mod huden og sikrer optimal bevægelsesfrihed og komfort. Vi tilføjer også økologisk bomuld og elastan til vores produkter for at skabe optimal komfort og holdbarhed.
BAMBUS – ET UNIKT OG BÆREDYGTIGT MATERIALE
Hvad tænker du på, når du hører ordet bambus? Mange får associationer til søde pandaer, der gnasker løs på et bambusskud, andre forbinder det med de klassiske kurvemøbler fra 1970’erne, som typisk blev brugt i udestuer rundt omkring med hynder i alverdens farver og mønstre. Men bambus er meget mere end bare panda-mad og outdatede møbler.
Bambus er nemlig et materiale i særklasse, som efterhånden vinder mere og mere indpas til mange forskellige formål. Det skyldes, at det har så mange enestående egenskaber, som gør det til et fantastisk materiale til blandt andet tøj, gulve og møbler. Bliv klogere på bambus og dens mange egenskaber lige her.
ET MATERIALE MED MANGE FORDELE
Bambus er et materiale med mange fordele – vi har samlet nogle af de vigtigste lige her:
DEN HURTIGST VOKSENDE PLANTE PÅ JORDEN
Bambus er den hurtigst voksende plante på jorden – faktisk kan de typisk vokse mellem tre og ti cm om dagen. Ja – du hørte rigtigt: om dagen! Nogle kan endda vokse omkring én meter om dagen. Det tager derfor kun omkring fire år for en ny bambus at blive så stor, at den kan skoves. Af samme grund kan der produceres langt mere bambus end fx bomuld eller træer på samme mængde jord.
Bambusskuddene kan tilmed blive meget høje – omkring 300 cm og med en diameter på stammen på omkring 20 cm. Der er derfor heller ikke brug for vækstfremmere, som kan være belastende for miljøet, for bambussen klarer det helt af sig selv!
ET BÆREDYGTIGT MATERIALE
Bambus er CO2-neutralt, fordi det optager og lagrer CO2 og producerer ilt ligesom andre træsorter – bare ca. 30-35 % mere end træ faktisk. Derfor bidrager bambus væsentligt til reduktionen af drivhusgasser.
Det kan desuden dyrkes uden brug af pesticider eller andre sprøjtemidler, så produktionen forurener ikke jorden. Bambus kræver også mindre vand end mange andre afgrøder, og i mange tilfælde er regnvand tilstrækkeligt i produktionsprocessen.
Det er tilmed et nedbrydeligt materiale, som kan genanvendes til næringsrig kompostjord, og det har derfor en super bæredygtig livscyklus.
ET EKSTREMT STÆRKT OG FLEKSIBELT MATERIALE
Bambus er stærkere end de fleste træsorter såsom bøg, eg og ask, og det er tilmed mere bøjeligt, så det kan arbejdes med uden at knække. Den høje slidstyrke sikrer et enormt holdbart produkt, som kan holde i mange år. Derfor er det et rigtig godt alternativ til andre træsorter, som ikke kan matche bambussens hårdførhed. Det medfører ligeledes, at man typisk kan have sine bambusprodukter i mange år, hvilket også er en fordel for klimaet.
NYD EGENSKABERNE FRA BAMBUS MED LÆKKERT BAMBUSTØJ
Mange af de fede egenskaber fra bambus kommer dig også til gode, når du bærer bambustøj. Bambustøj har nemlig en masse unikke kvaliteter:
ÅNDBART, BAKTERIEHÆMMENDE OG SVEDTRANSPORTERENDE
Bambus er et enormt behageligt materiale at have på, fordi dens åndbare og svedtransporterende kvaliteter får dig godt og tørt igennem dagen – og natten, hvis det skulle blive aktuelt. Åndbarheden afgiver sved to til tre gange hurtigere end eksempelvis bomuldstøj, og du undgår derfor våde armhuler og svedlugt. Det er også temperaturregulerende, så det vil tilføre dig varme om vinteren og køle dig ned på de varme sommerdage, så det er et meget velegnet materiale hele året rundt.
Bambus er tilmed bakteriehæmmende, hvilket gør det til et rigtig godt materiale til tekstiler og eksempelvis service, som ikke skal suge bakterier og lignende til sig.
OMTANKE FOR MILJØET
Som skrevet ovenfor er bambus det rigtige materiale for dig, der gerne vil tage det bæredygtige valg. Det gælder også, når du vælger tøj. Bambustøj er mere bæredygtigt end bomuld og mange andre tekstiler, man typisk benytter til tøjproduktion. Materialets holdbare kvaliteter gør desuden, at du kan have dit bambustøj i flere år og bruge det igen og igen i stedet for at skulle købe nyt flere gange årligt. Bambustøj holder farve og form godt, og derfor vil du ikke opleve, at din sorte t-shirt bliver grå efter få vaske, eller at syningerne på din hoodie bliver skæve.
DET KOMFORTABLE OG ALLERGIVENLIGE VALG
Bambus er et elastisk og blødt materiale, som sikrer dig god fleksibilitet i hverdagen, så du ikke føler dig begrænset af det tøj, du har på. Du er derfor sikret tøj, der er komfortabelt, silkeblødt og føles som en drøm at have på.
Du kender sikkert den irriterende følelse, når tøj er statisk og klæber til kroppen. Bambus er antistatisk, og du undgår derfor det irritationsmoment, når du ifører dig bambustøj.
Bambus er desuden meget velegnet til personer med eksempelvis eksem og psoriasis samt personer med ekstra følsom hud. Det naturlige og enormt bløde materiale irriterer nemlig ikke huden eller fremkalder allergiske reaktioner.
FIND EKSKLUSIVT BAMBUSTØJ HOS AUDACE COPENHAGEN
Hos Audace Copenhagen finder du bambustøj i høj kvalitet med omtanke for miljøet. Vi har et stort udvalg af eksklusive t-shirts og hoodies, som forener kvalitet, komfort og design. Gå på udkig i vores udvalg og bliv inspireret.
Audace Copenhagen – “Mærk forskellen”.
Hvad er bæredygtigt tøj – og hvorfor skal du vælge det?
Bæredygtighed fylder meget i manges bevidsthed i øjeblikket, og det gælder både i forhold til, hvordan vi spiser, rejser, forbruger og lever i det det hele taget. FN’s verdensmål kredser blandt andet også om, at vi skal sikre ansvarligt forbrug og produktion.
Derfor er mange også interesseret i miljøvenligt tøj, som skader klimaet mindst muligt. Men hvad er bæredygtigt tøj egentlig? Blive klogere her på siden.
Miljøvenligt tøj – alt, du skal vide
Miljøvenligt tøj handler om mange forskellige faktorer. Du kan læse mere om, hvilke omstændigheder der har indflydelse på, om tøj er bæredygtigt eller ej her:
Bæredygtig produktion
Produktionen af tøj er i mange tilfælde hårdt for miljøet, og modeindustrien er én af de mest miljøbelastende brancher overhovedet, fordi der produceres enormt store mængder tøj hvert år. Derfor er det en fordel at vælge tøj fra brands, som har en bæredygtig produktion.
Bæredygtig produktion indebærer forskellige aspekter. Blandt andet mindst mulig udledning af forurening under produktionen, så påvirkningen af jord, vand og luft mindskes. Det handler også om at mindske brugen af naturressourcer i produktionen, så klimaet belastes mindst muligt. Det er således hele produktionsprocessen, der kigges på, når man taler om bæredygtig produktion. Produktionen af bambus, som vi anvender hos Audace Copenhagen, har en meget lav påvirkning på klimaet, fordi bambus optager og lagrer CO2 og producerer ilt og dermed bidrager til reduktionen af drivhusgasser. Det kan desuden dyrkes uden brug af pesticider eller anden gødning, så produktionen forurener ikke jorden.
Hos Audace er vi optaget af at sikre en mere stabil fremtid inden for tøjproduktion, og vores produktion af bambustøj foregår på bæredygtig vis i Europa.
Bæredygtige materialer
Overordnet set kan man sige, at når du køber nyt tøj, skal du vælge det materiale, som du bliver gladest for. Er du glad og tilfreds med dit tøj, shopper du nemlig mindre, fordi du bruger det samme tøj igen og igen og passer dermed også bedre på tøjet. På den måde er du med til at mindske produktionen af tøj.
Der er dog nogle materialer, som i sig selv er mere bæredygtige end andre, og som du kan overveje, hvis du gerne vil træffe et bæredygtigt valg, når du shopper tøj. Bambus er et super bæredygtigt materiale, fordi produktionen som beskrevet har et lavt klimaaftryk, og samtidig er det et enormt hårdført materiale i lækker kvalitet, som kan holde i lang tid. Samtidig er bambus et nedbrydeligt materiale, som kan genanvendes til næringsrig kompostjord, hvorfor bortskaffelsen ikke sætter et stort klimaaftryk. Hos Audace benytter vi netop førsteklassesbambus til alle vores styles for at sikre bæredygtigt og eksklusivt tøj, og vi anvender udelukkende certificerede og godkendte bambusmaterialer i produktionen.
Du kan også selv påvirke materialernes bæredygtighed ved at sikre dem en længere levetid. Det kan du blandt andet gøre ved at vaske dit tøj på et skånsomt vaskeprogram og lufte dit tøj efter brug i stedet for at vaske hver gang. Generelt vasker mange mere end nødvendigt, for en t-shirt eller en trøje er ikke nødvendigvis beskidt efter én dags brug. Prøv evt. at bruge den samme t-shirt i flere dage og skift bukser og øvrigt tilbehør ud – på den måde kan du nemt skabe flere outfits med samme item.
Bæredygtigt design
Bæredygtigt design handler om at producere tøj i et long-lasting design, som ikke går af mode efter en enkelt sæson. Bæredygtigt design kan eksempelvis være klassiske og tidløse items i enkle farver og snit, som passer til mange forskellige outfits. Har du et godt udvalg af tidløst tøj i bæredygtigt design i dit klædeskab, vil du opleve, at du altid har noget af tage på til enhver anledning.
Skulle du alligevel blive træt af noget af dit bæredygtige tøj, er det en god idé at sælge eller give tøjet videre til andre, der kan få glæde af det. Hvis alle – eller mange i hvert fald – gjorde det, vil det have meget positive effekter på klimaet. Er du ferm på hænderne, kan du også reparere eller sy det tøj om, som er blevet lidt trist at se på – det har man gjort i mange århundreder, og det er en god måde at forlænge tøjets levetid. Du kan også få hjælp fra en skrædder, hvis du ikke selv har håndelaget.
Bæredygtigt design kan også handle om at designe styles, hvor alt det overflødige er skåret fra. Hos Audace Copenhagen har vi fx produceret vores hoodies uden snor i hætten samt lomme foran for at minimere brugen af materialer. Du finder heller ikke lommer, knapper m.v. på vores t-shirts, som blot fremstår helt enkle i udtrykket. Det er bæredygtigt design for os.
Bæredygtigt herretøj I høj kvalitet fra Audace Copenhagen
Hos Audace Copenhagen er bæredygtighed højt på vores agenda. Vores styles kombinerer bæredygtig produktion, bæredygtige materialer og bæredygtigt design, så de belaster miljøet mindst muligt.
Samtidig lever vores bæredygtige herretøj op til høje krav til komfort og lækkert design, og der er ikke gået på kompromis nogen steder. Du får derfor bæredygtigt tøj i eksklusivt design, når du shopper hos Audace Copenhagen.
Audace Copenhagen – “Mærk forskellen”.